Tøv!

Vera Obel Jepsen, maler

Atelier Boulevarden 30, 1. th.
9000 Aalborg
Facebook: veras galleri
50942752
verajep@gmail.com

News

Enkelte af mine "inspirations-fotos" kan ses i fotogalleriet. Der vil løbende blive lagt nye...

Hvorfor denne hjemmeside?

2014-01-16 13:47
Jeg har lavet denne hjemmeside for at dele mine billeder med de, der skulle have lyst til at kigge...

Velkommen til Veras hjemmeside

Kom inden for og kig på mine billeder og skitser.

Jeg har malet med akvarelfarver i mange år og har været på en del kurser i ind- og udland. I 1996 og -97 deltog jeg i to kursusforløb på Kunstskolen i Aalborg (tegning, oliemaling, modellering og grafik). Siden 2008 har jeg været optaget af akrylmaleriet og har deltaget i kurser på Galleri Munken og på Jydegården ved Løkken flere gange med Jane Mikolajewicz (www.mikoart.dk), Niels Frank og nu de senere år med den færøske kunstmaler Kári Svensson (www.karisvensson-art.fo) som underviser og supervisor. Jeg har atelier Boulevarden 30, 1.th, her kan man se en del af mine billeder. Jeg træffes som regel i mit atelier mandag eftermiddag eller efter aftale.

Min inspirationskilde er naturen dels ved Vesterhavet og dels på vore rejser (Færøerne, Nordnorge/Lofoten, Island mm.).  Jeg har altid skitseblokken, akvarelfarver og fotoapparatet med, når vi rejser - skitser og fotos bliver brugt som forlæg til billeder og malerier.Jeg starter ofte med en nøjagtig skitse med fx kul, og efterhånden som farverne kommer på, overtager formen og farverne samt samspillet mellem disse billedet, som derefter ofte abstraheres. Jeg er meget optaget af at få lyset ind i mine værker.  Desuden laver jeg en del papirarbejder - mix media (blyant, akvarel, kul, oliekridt, antik tusch og akryl...)

Jeg har udstillet på Taleinstituttet i Aalborg, på Lægeklinikken i Klarup, på Rebild bibliotekerne, på Karkirurgisk afd. på Aalborg Sygehus Syd, i Pavillioncaféen i Skørping, på Rebild bibliotekerne, hos tandlægerne i Skørping, på Galleri Birkegården i Vendsyssel, i De Frivilliges Hus i Aalborg, i Kulturhuset i Hjallerup, på café VæXt i Aalborg og aktuelt udstiller jeg i Kulturhuset, Kig Ind, i Nørager.

Den aktuelle udstilling i Nørager kører fra 5/5 til 4/7 2021, og man kan se udstillingen i bibliotekets åbningstid, som er: mandag kl. 10-16, tirsdag 10-16, onsdag 14-19 og fredag 13-16. HUSK coronapas og mundbind. 

Photo Gallery: Hjemmeside